Tamron er kendt for at lave nogle rigtig gode objektiver, især imponerer deres megazoom objektiver gang på gang.

Et af de absolut mest populære objektiver er deres 18-270mm VC PZD, som endda blev kåret som årets bedste zoom objektiv i 2013.

Og lige netop det objektiv kører vi sammen med Tamron en såkaldt cach-back kampagne.

TamronCashbackPosterweb2014

Det betyder at hvis du i perioden 15/9-14 til 31/10-14 køber et Tamron 18-270mm så giver Tamron dig kr. 375,- retur.
Så nu er et af de mest alsidige objektiver på markedet, blevet endnu mere interessant. Og med et zoom område der dækker helt fra 18-270 mm, er du altid sikker på at kunne komme tær nok på.
megazoom_b008

Vil du opleve hvor spændende 18-270’ern er, så kom ind forbi, vi har naturligvis masser på lager.
Læs meget mere om objektivet på Tamrons hjemmeside.

 

Vil du med en tur i skoven?

Søndag d. 12 okt 2014 afholder vi vores populære naturfotograferingskursus i Sønderskoven.

7800353168_a6137d72a1_z

Vi vil gennemgå hvordan du tager bedre naturbilleder, og hvordan du bedst udnytter dit kamera til at kunne tage interessante makrobilleder af livet i skovbunden. Vi vil også arbejde med komposition så du lærer at komponere dit billede så dine billeder kan blive endnu bedre.
Derudover skal vi arbejde med modlys/silhuet fotografering og vi vil også runde emner som hvidbalance og meget mere.

6890798215_ed72a10cdb_z
Vi skulle gerne opleve at skoven og naturen vågner, derfor begynder kurset kl 08:00 og vi forventer at det tager en 3-4 timer inden vi er nået igennem programmet.
Husk påklædning efter vejret, især vil vi anbefale at huske at tage gummistøvlerne på, det kan godt være mudret og fugtigt i skoven om morgenen.
Kurset henvender sig til begyndere og let øvede. Og du kan deltage uanset hvilket kamera du har.

Der er et begrænset antal pladser på turen, så hvis du vil med, skal du nok ikke vente forlænge med at booke plads.
Det koster kun kr. 399,- at deltage på kurset, og du kan tilmelde dig her.
Vi glæder os til at lære dig at tage endnu bedre billeder.

Nikon lancerer D750

Nikon har netop offentliggjort deres nye FX D-SLR kamera D750.

D750_18_35_front34l

Med en konstruktion, der øger mulighederne og nedsætter besværet, leverer Nikon D750 flotte billeder i fuldsensorformat uanset optagested eller -forhold. Den nydesignede sensor i FX-format sikrer en fremragende billedkvalitet med skarpere resultater end nogensinde før ved høje ISO-følsomheder. Den utroligt følsomme AF-funktion, optagelse af billedserier med en hastighed på 6,5 bps og optagelse af videoer i fuld HD ved 1.080/60p kombineret med den nye vippeskærm gør det lettere for fotografen at fange motivet fra andre vinkler. Indbygget Wi-Fi gør det desuden muligt at dele imponerende billeder i FX-format lynhurtigt. Nikons Picture Control 2.0 giver mulighed for exceptionel billedbehandling i kameraet og stor fleksibilitet med hensyn til optimering af stillbilleder og videoer.

Frihed til at turde
Den helt nye sensor med 24,3 megapixels giver et bredt dynamisk område med ren ydelse ved alle følsomheder og leverer billeder med forbløffende skarphed og righoldig kontrast. ISO-området på 100-12.800 kan udvides til følsomheder svarende til 50-51.200, og Nikons nyeste billedbehandlingsenhed, EXPEED 4, optimerer billedkvaliteten for både stillbilleder og videoer. Den fleksibilitet, der kræves for at tage billeder af flygtige motiver og motiver i hurtig bevægelse, opnås ved hjælp af kameraets professionelle Multi-CAM 3500II autofokussensormodul med 51 punkter og en følsomhed helt ned til -3 EV. Kombineret med kameraets optagehastigheder på op til 6,5 bps i både FX- og DX-format gør disse funktioner det muligt at følge motivet og tage meget præcise billeder i fuld opløsning uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derudover sikrer Nikons nye funktion Gruppepunkts-AF, kendt fra D4S og D810, hurtig fokusopnåelse og forbedret baggrundsisolering ved optagelse af forholdsvis små motiver på en baggrund med høj kontrast eller en distraherende baggrund.

D750_ambience_4
Visionerne får frit løb
Takket være en vippeskærm og indbygget Wi-Fi giver D750 fotograferne stor fleksibilitet. Vippeskærmen svinger åben og kan vippes opad til 90º eller nedad til 75º, så det er nemt at optage billeder og videoer fra unikke vinkler. Under optagelsen gør denne 8,0 cm (3,2″) store farvejusterbare skærm med 1.229.000 punkter det muligt at ændre farvebalancen og lysstyrken efter behov. Den indbyggede Wi-Fi-funktion betyder, at det er muligt at uploade imponerende fuldsensorformatbilleder via en kompatibel smartphone eller tablet eller foretage trådløs fjernbetjening af kameraet via smartenheden. Det eneste, der kræves, er, at den gratis Wireless Mobile Utility-app downloades til smartenheden.

Frihed til at skabe video
Nikon D750 er skabt til at optage imponerende videoer, når og hvor som helst inspirationen kalder. Nikons D-video kan levere video i udsendelseskvalitet med multisensorformater. D750 giver mulighed for optagelse af videoer i fuld HD (1.080p) ved en billedhastighed på 50p/60p med markant mindre risiko for støj, moiré og fejlagtige farver. En speciel videomenu strømliner optagelsen ved at gøre det muligt at gemme alle videoindstillinger på ét sted. Powerblænden kan indstilles under optagelsen, og kameraet giver mulighed for rent HDMI-udgangssignal og samtidig optagelse af videoer i fuld opløsning i kameraet og på en ekstern optageenhed. Det er desuden muligt at konfigurere de ønskede ISO-indstillinger lige fra ISO 100 og helt op til en værdi svarende til ISO 51.200 eller fastsætte den maksimale automatiske ISO-følsomhed fra ISO 100 og højere ved optagelse i indstilling M. Nikons 3D-støjreduktion reducerer vilkårlig støj, forvrængning og støjstriber under videooptagelse med høj følsomhed. Højlysvisning gør det muligt at se den nøjagtige placering af eventuelle udvaskede højlys direkte på kameraskærmen. Den fremragende lydstyring giver bedre lydoptagelser og større fleksibilitet: En indgang til stereomikrofon og en lydudgang betyder, at lydniveauet kan finindstilles både før og under optagelsen, og der er desuden mulighed for at vælge lydområde (normal/tale) og reducere vindstøjen ved optagelse med den indbyggede mikrofon.

Nemt at have med overalt
Det gode ergonomiske og energibesparende design og den lette, vejrbestandige selvbærende skalkonstruktion betyder, at D750 byder på fuldt sensorformat med komplet frihed. Det dybe greb giver et sikkert hold uanset håndstørrelse og gør kameraet mere behageligt at holde i længere tid, uden at man bliver træt. Lukkerenheden er af kevlar og kulfiber er testet med 150.000 lukkeraktiveringer, og der kan optages op til 1.230 stillbilleder og op til 55 minutters video på en enkelt opladning batteriet

D750_ambience_8
Frit spil for kreativiteten
Når inspirationen rammer, har D750 alle de nødvendige funktioner til at føre idéerne ud i livet. Hvad enten man tager stillbilleder eller optager video, giver den nylancerede anden generation af Nikons Picture Control-system adgang til en række nyttige værktøjer både før og efter optagelsen med fuld kontrol over både skarphed, kontrast, lysstyrke, farveglød, klarhed og farvemætning. Den nye indstilling Jævn, som bevarer samtlige detaljer, og en smuk tonegraduering i såvel højlys som skygger, gør efterbehandling til en leg, mens den nye indstilling Klarhed giver mulighed for præcis justering af kontrast og tydelig adskillelse af subtile overgange. Af andre kreative funktioner kan nævnes en indbygget time-lapse-funktion, der gør det muligt at foretage time-lapse fotografering med jævne eksponeringsovergange ved hjælp af enkle menu-indstillinger.

Total Digital Imaging System
Når man fotograferer med D750 har man hele Nikons Total Digital Imaging System til rådighed. Det store udvalg af NIKKOR-objektiver sikrer fuld udnyttelse af D750-kameraets sensor med 24,3 megapixels. I kraft af deres ekstremt høje præcision og billedkvalitet lever NIKKOR-objektiverne op til enhver fotografs krav. D750 er desuden fuldt kompatibelt med Nikons brancheførende Creative Lighting System og kan bruges med et stort udvalg af alsidige Speedlights til kreativ fotografering med flash – både monteret på kameraet og som fjernbetjente flashenheder.
D750_ambience_7

Oversigt over de vigtigste funktioner:

Ny 24,3 megapixelsensor i FX-format: giver billeder med uovertruffen detaljerigdom og stor fleksibilitet ved beskæring.

Fantastisk lysfølsomhed: ISO-område på 100-12.800, der kan udvides til, hvad der svarer til 50-51.200.

Professionel AF-funktion: Multi-CAM 3500II autofokussensormodul med 51 punkter, der kan konfigureres i dækningsindstillinger med 9 punkter, 21 punkter og 51 punkter og en følsomhed ned til -3 EV (ISO 100, 20 °C).

Gruppepunkts-AF: hurtig fokusering og forbedret baggrundsisolering, selv under vanskelige lysforhold.

Vippeskærm: svinger åben og kan vippes opad til 90º og nedad til 75º. Antirefleksbehandlet 8,0 cm (3,2 tommer) RGBW LCD-skærm med 1.229.000 punkter.

Indbygget Wi-Fi: mulighed for upload af imponerende fuldsensorformatbilleder via en kompatibel smartphone eller tablet.1

Billedserier med op til 6,5 bps: billeder i fuld opløsning med op til 6,5 bps i både FX- og DX-format.

Multiområde D-video: videoer i fuld HD (1.080p) i FX- og DX-format ved 50p/60p. Der er adgang til ISO-følsomheder lige fra ISO 100 og helt op til en værdi svarende til ISO 51.200 under videooptagelse samt mulighed for styring af lukkertid, blændeåbning og lydniveau. En speciel videomenu gør det muligt at gemme alle videoindstillinger på ét sted.

EXPEED 4: Hurtigere og bedre billedbehandling, mens kameraet trækker mindre strøm.

Picture Control 2.0: letter efterbehandlingen med indstillingen Jævn, som sikrer et maksimalt dynamisk område, og omfatter indstillingen Klarhed, der giver mulighed for finjustering.

Energibesparende design: Optag længere på en enkel opladning af batteriet EN-EL15.

Kompakt FX-format: En kombination af fremragende ergonomi og et kamerahus med let, vejrbestandig selvbærende skalkonstruktion giver fotografen total frihed i fuldsensorformat.

Kreative indstillinger: HDR (high dynamic range), indbygget time-lapse-funktion, specialeffekter og motivprogrammer samt ubegrænset kontinuerlig optagelse.

Lagringsmedier: ideelle optagemuligheder takket være to SD-kortpladser. Begge kortpladser er kompatible med SDXC- og UHS-I-kort med stor kapacitet.

Fjernbetjening: Det er muligt at opnå yderligere kontrol over trådløs optagelse ved hjælp af den trådløse modtager WR-R10 og den trådløse sender WR-T10 eller ved at styre kameraindstillingerne med den trådløse fjernbetjening WR-1. Der kan også oprettes forbindelse til Ethernet eller trådløst LAN ved brug af datasenderen UT-1 (ekstraudstyr) sammen med den trådløse sender WT-5.

Vi forventer at kunne levere de første Nikon D750 i slutningen af september.  Mere info på Nikons hjemmeside.

Ringridning er oprindelig en ridderturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning for de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der kæmpedes med liv og førligheden som indsats.

Christian III og hans søn Frederik II indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst i 1500-tallet. Ved Christian IV’s kroning i 1596 blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. Christian IV var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i Danmark, England og Tyskland.
Fra begyndelsen af 1800-tallet er der beretninger om, at ringridning indgik i landsbyfester. I 1845 havde hertug Christian-August af Augustenborg og hans gemalinde sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als.

Ligesom ringridningen er en stolt sønderjysk tradition, så er vi også stolte af at være hovedsponsorer på fotokonkurrencerne som hvert år bliver afholdt i forbindelse med Broager og Sønderborgs ringriderfester.

Broager Ringridning:

I Broager var der igen i år rigtig mange der valgte at sende billeder ind til konkurrencen, og følgende blev kåret om vinderne:

no1broager2014
1. Præmie Kathrine Pilegaard


no2broager2014
2. præmie Bo Jessen

no3broager2014
3. præmie Louise Brodersen

Sønderborg Ringridning:

Skal man – som rytter – tage en ring ved Ringriderfesten i Sønderborg, kræver det dyb koncentration og om at holde tungen lige i munden, når man med lansen i hånden galoperer eller cykler mod ringen. Hverken publikum eller ryttere har været i tvivl om, at sådan er det, men nu er det også blevet dokumenteret.

Det er netop ringen, der er i centrum på de billeder, dommerkomiteen har valgt at præmiere i forbindelse med CLICK’s  store fotokonkurrencen i Sønderborg.

Nr-1-Foto-Lars-Fabricius
1. præmie Lars Fabricius

Nr-2-Foto-Kurt-Olesen
2. præmie Kurt Olesen

Nr-3-Foto-Pernille-Bagge
3. præmie Pernille Bagge.

Vi ønsker alle vinderne tillykke med placeringerne, og vil samtidig sige mange tak til alle Jer andre som har sendt billeder ind til konkurrencerne.

 

 

Indrøm det nu, hvornår har du sidst været ved fotografen og få taget et godt billede af børnene eller hele familien?

portraetsepokt2014-1
Det er sikkert et stykke tid siden, og hvor er det da ærgerligt at de fleste billeder vi har af familien er nogle knap så gode billeder taget med vores mobiltelefoner.
Så for at sikre at du har nogle gode billeder af familien, giver vi dig mulighed for at blive fotograferet ganske gratis i hele september og oktober, det eneste der kræves er at du efterfølgende køber billeder for mindst kr. 400,-

tilbudfotograferingsepokt2014

Du kunne jo også for bare én gangs skyld være ude i god tid med julegaverne, der er jo intet bedsteforældre hellere vil have, end nogle gode billeder af børnebørnene.

Hop ind på vores fotografs hjemmeside, og se hvad der findes af muligheder.

Vi er helt vilde med billeder, men vi er også vilde med lækre bøger der kan inspirere os til at tage endnu bedre billeder.
Og vi har naturligvis et kæmpe udvalg af fotobøger i forretningen.

10562937_776768202366232_8587186935053430517_n

Bla har vi udgivet bogen “Bliv en fantastisk børnefotograf” som giver dig tips og forslag til, hvordan dine egne børnefotos bliver bedre. Du kan finde inspiration i bogen til at blive mere kreativ, og få ideer til at bruge forskellige lokationer, så du kan få nogle mere usædvanlige billeder.
Bogen kan du købe på vores hjemmeside, hvor du også kan finde masser af andre spændende bøger som kan hjælpe dig til at tage bedre billeder.

Du kan selvfølgelig også komme forbi forretningen, der har vi alle bøgerne liggende, så du i ro og mag kan stå og bladre i dem, for at finde lige præcis den bog du har brug for.

Med inspirerende billeder, motiverende tekster og konkrete redskaber guider fotograf Casper Tybjerg dig igennem alle discipliner indenfor fotofaget. Bogserien er lavet til dig, der gerne vil blive endnu skarpere – eller bare til dig, der gerne vil ta’ federe billeder i sommerferien.

20141106fotobog

Når du køber en bog fra bogserien af Casper Tybjerg får du i øjeblikket 25 gratis GULD-fremkaldelser til 10x15cm print med.
Se hele sortimentet af bøger og DVD’er her, eller kig forbi butikken, vi har naturligvis alle bøgerne stående så du kan bladre en tur og få masser af inspiration.

Sol. Sommer. Ferie. Klar?

Er du klar til at forevige sommerferien?
Vi har lavet et nyt lækkert magasin, hvor du finder alle de produkter, som skal til for at lave flotte feriebilleder. Du finder alt fra vandtætte kameraer, kameraer med ekstrem zoom og det seneste indenfor spejlreflekskameraer og tilbehør.

10389420_702721513106760_6022940555917580450_n

Så kig en tur i kataloget, der er helt sikkert også noget for dig, vi glæder os til at se dig i butikken.

 

Gå aldrig glip af øjeblikket. Når der sker noget ekstraordinært, kan du indfange det med det accelererede α77 II. Med imponerende 79 AF-punkter, 12 fps kontinuerlig optagelse og en 24,3 MP Exmor® CMOS-sensor gøres hvert øjeblik til en evighed.
a77II

α77 II har som det første kamera nogensinde intet mindre end 79 autofokus-punkter, herunder 15 krydssensorer placeret i det centrale og hyppigst anvendte område af sensoren. Dette hjælper med en meget præcis fokusering – selv af motiver med horisontale linjer, som ofte forvirrer andre kameraer.
Den store mængde data af fokusmålingen fra de 79 fokuspunkter bliver behandlet i en helt ny autofokusalgoritme, som er blevet finjusteret igennem omfattende felttest. Ved at kombinere datainformationerne fra autofokus med data om motivets placering, kan algoritmen beregne motivets næste bevægelse. Præcisionen er forbedret yderligere, når “Lock-on”-autofokus er slået til, hvor motivet kan genkendes ud fra farver og positionen i billedet.

α77 II’s solide og lette magnesiumhus er designet til at modstå kravene fra den seriøse entusiastfotograf, som er på jagt efter det helt perfekte skud. Den komfortable håndtering er blevet forbedret med et stort kontureret greb. Kameraet har støv- og fugtafvisende lukninger rundt om de store knapper, og der er lagt et dobbelt lags beskyttelse ved åbningerne – også ved portene til eksempelvis hukommelseskort. Hertil kommer kameraets slidstærke lukkermekanisme, som holder til hele 150.000 skud.

Med indbygget Wi-Fi er det nemt og hurtigt at oprette forbindelse til din Xperia™, NFC-kompatible smartphones og tablets med Android eller til din pc. På den måde kan du med det samme nyde dine billeder på andre enheder. Med et enkelt tryk kan du slå “Smart Remote Control” til, hvor dit kamera opretter forbindelse til din mobil, så du kan aktivere udløseren derfra.

Vi synes at den nye A77 II er intet mindre end fantastisk, og synes helt klart at du skal komme forbi og se den. Du bliver garanteret også forelsket…

For at fejre lanceringen af A77 II har vi sammen med Sony lavet en række gode tilbud på masser af Sony produkter:

sony290515

Alle kameraerne er selvfølgelig på lager, så kom endelig forbi til en fotosnak. Vi glæder os til at vise dig hvor nemt det er, at tage fantastiske billeder med et Sony kamera.

1864 løbet i Sønderborg er efterhånden ved at blive noget af et tilløbsstykke, over 2200 løbere deltog igen i år.
Vi var igen ude og fotografere, og havde en dejlig dag sammen med en masse glade løbere.

Vi havde selvfølgelig også vores eget CLICK hold med, som faktisk klarede sig ret godt.
1780838_670593793013701_9179984500687146229_n
Nå, siger du måske, dem så jeg da slet ikke ude på ruterne, men de var derude, men de fleste har også kun set dem fra denne vinkel :)
10271493_670593773013703_3952880535488973635_n

Nu handler det ikke kun om vores seje hold, men naturligvis om alle de andre der også var ude og løbe, og derfor var vi traditionen tro et hold fotografer ude med vores kameraer, som forevigede alle deltagerne rundt omkring på ruterne.

Alle 3700 billeder fra dagen har vi samlet i et galleri på vores hjemmeside, som du kan se ved at klikke lige her.

Så hvis du var ude og svede i bakkerne på Dybbøl Banke, eller kender du nogen som var? Så er der helt sikkert billeder af dem i galleriet.

Vi er helt sikkert med igen næste år, både med løbere og fotografer…